Alle opgaver tager udgangspunkt i din virksomhed
På Henley tilrettelægger vi undervisningen, så den tager udgangspunkt i dilemmaer og forretningsbeslutninger fra den virkelige verden.
Vores executive MBA er udarbejdet, så den både gavner dig selv og den virksomhed, du arbejder for.
Henley har en praktisk tilgang til læring. Vi lægger vægt på, at du med det samme skal kunne bruge det, du har lært, på din arbejdsplads.
Du lærer at tænke og handle strategisk, så du får indflydelse på din arbejdsplads. Opgaverne tester din evne til at bruge de begreber, du har lært, i det virkelige liv. Du bliver vurderet på, hvor godt du formår at bruge teorierne i praksis i din egen virksomhed.
Uddannelsen kræver, at du viser indsigt og forståelse i din egen væremåde som leder og dine udfordringer i rollen. Du bidrager med dine erfaringer og ideer. Vi bidrager med international viden om virksomhedsledelse og de nyeste begreber. Sammen finder vi ud af, hvordan det påvirker din arbejdsplads på kort og lang sigt.
Team-baseret læring
På Henleys executive MBA-uddannelse tror vi på samarbejde og lærerige diskussioner. Det kræver et højt niveau af samspil og gruppelæring.
Derfor sætter vi dig i små studiegrupper, så du gennem hele studieforløbet kan lære sammen med andre og samtidig udvikle din personlige ekspertise.
De studerende på Henley kommer fra mange forskellige brancher og har forskellige kompetencer, præferencer og kulturelle baggrunde. Det skaber udfordringer for grupperne hen ad vejen, men det giver samtidig de studerende mulighed for dele deres viden og lære af hinandens erfaringer og synspunkter.